Når du skal ud og købe en hvalp eller ny hund, har tanken om at købe en hund med stamtavle måske strejfet dig. Men du ved også godt, at hunde med stamtavler er langt dyrere end hunde uden – så hvorfor købe en hund med stamtavle?

Hvad er en stamtavle?

En stamtavle er en anetavle. Det betyder, at du kan se hundens stamtræ flere generationer bagud, og derfor kan se, hvem forældre, bedsteforældre med mere er. Opdrætterne bruger det som et arbejdsredskab til at målrette racerne til at blive til de racer, de er.

Derudover kan stamtavlen give dig informationer om den enkelte hunds sundheds- og resultathistorik i flere generationer. Det er med andre ord din garanti for, at der hverken er indavl, eller at du får en hund med tendens til visse sygdomme.

Hvorfor er en hund dyrere med stamtavle?

En hund med en stamtavle er dyrere, fordi der ligger en stor indsats bag stamtavlen. Det gælder blandt andet forskellige undersøgelser, som udelukker hunde med arvelige sygdomme og måske endda også import af køle- eller frysesæd fra andre steder i verden.

Stambogen i sig selv koster kun 300 kroner. Men der ligger et enormt arbejde bag, og det er det, du altså betaler for.

Du skal dog være opmærksom på, at hvis du køber med stamtavle, så er Dansk Kennel Klub den eneste organisation, som udsteder stamtavler, der lever op til FCI’s internationale bestemmelser.

Får du en bedre hund af at købe med stamtavle?

Du får nødvendigvis ikke en bedre hund af, at du køber den med stamtavle. Selvom opdrætter kan have en ide om, hvordan hunden bliver, er alle hunde forskellige og har forskelligt sind.

Din garanti er blot, at den faktisk er renracet, ikke er indavlet og er avlet til at undgå visse sygdomme.

12.000 raske hunde bliver årligt aflivet i Danmark, fordi deres ejere ikke længere hverken kan eller magter at beholde dem. Ofte er det hundens adfærd, der volder problemer – og de problemer skyldes ofte, at ejeren ikke har været afklaret omkring det at have hund. Derfor er det vigtigt, at du gør dig grundige overvejelser, inden du skaffer dig en hund. Det kan du læse mere om i indlægget her.

Find ud af hvilken race, du gerne vil have

Inden du køber hund, skal du sætte dig ind i forskellige racer. Der er nemlig stor forskel på, hvor meget aktivering, de kræver og skal have hver dag. Du skal derfor tænke over, hvad du kan tilbyde din hund. Har du tid nok til at aktivere din hund 2-3 timer om dagen? Har du tid til at gå til træning med den?

Det er meget vigtigt, at du overvejer disse ting, da du ender med en understimuleret hund, der raserer hjemmet, hvis ikke du får den aktiveret.

Vil du have en hvalp eller ældre hund?

Du skal gøre op med dig selv, om du har tid til en hvalp, eller om det er bedre for dig og din situation at købe en hund, der allerede er trænet og faldet til ro. En hvalp kræver rigtig meget arbejde, og derfor er det vigtigt, du har tiden og ikke mindst overskuddet til det.

Overvej det økonomiske

Det er vigtigt, at du grundigt overvejer din økonomi, da det er dyrt at anskaffe og have en hund. De skal have mad, trænes, til dyrlæge, have pelspleje, forsikres med mere. Man siger, man kan påregne en udgift på 1000-1500 kroner om måneden til hundemad og opsparing til hunden.

Racehunde er ligesom mennesker meget forskellige i deres behov, personligheder og temperament, hvorfor det kan være en rigtig god idé at undersøge en masse om den racehund, du har udkåret dig, inden du anskaffer den.

Der er stor forskel på de forskellige racehund, så det er meget vigtigt, at du gør dig dens behov og sin klart inden anskaffelsen for at gøre oplevelsen bedst mulig for alle parter – hund som menneske.

 

Vælg den rigtige racehund

Her finder du nogle retningslinjer i forhold din familietype og den racehund, der anbefales til netop din familietype. Du kan desuden læse meget mere om de forskellige hunderacer på nettet, hvor der er rigtig meget information tilgængeligt. Det er dog vigtigt at være kritisk overfor kilden, da det kan være meget subjektivt.

Det kan også være en rigtig god idé at låne bøger på biblioteket eller købe bøger. Jo mere forberedt dug er forinden hundens ankomst, desto bedre vil oplevelsen blive både for dig selv og hunden.

 

  1. Familie med små børn: det er ikke alle racehunde, der har tålmodighed nok til små nysgerrige børn, der gerne vil lege med hunden, undersøge den og ikke har så koordinerede bevægelser. Eksempler hunde, der er mere tolerante overfor børns adfærd og samtidig er en aktiv hund, der gerne tager del i familiens aktiviteter er; samojedehund, japansk spids, broholmer, korthåret collie, labrador retriever, golden retriever, beagle og newfoundlænder.
  2. Familie med større børn: familier med lidt større børn er mere fleksible, da børnene bedre kan tage del i pasningen af hunden. Børnene vil ofte gerne være med til at passe hunden, lege med den, træne den og gå tur. Hunde der egner sig godt til denne familietyper er for eksempel; cotton de tulear, shetland sheepdog, mops, border terrier, ruhåret gravhund og norwich terrier.
  3. Det unge par: mange unge mennesker har travlt med studie, arbejde og lignende, hvorfor det kan være en god idé at vælge en racehund, der ikke kræver så meget træning. Selvom man opdrager på hunden som hvalp, skal dens træning jo hele tiden holdes ved lige. Eksempler på velegnede hunderacer til det unge par er; engelsk springer spaniel, fransk bulldog, dalmatiner, siberian husky og gammel dansk hønsehund.
  4. Ældre par: som pensionist eller efterlønner har man langt mere overskud og tid til at have en hund. Men mange ældre mennesker har også travlt med at opleve, passe børnebørn osv., hvorfor det er vigtigt at vælge en racehund, der er klar på det. Gode racehunde til det ældre par kunne være; dansk spids, australsk terrier, pomeranien, shih tzu, cairn terrier og langhåret gravhund.

 

 

Når først du har taget en beslutning om at anskaffe dig en racehund, og hundens ankomst er indenfor rækkevide, kan det være en god idé at gøre dig nogle tanker om hvordan det skal forløbe.

Først og fremmest er det en god idé at læse en masse om lige netop din racehund for at kunne tilbyde den de bedste faciliteter og være i stand til at opfylde dens behov på bedste vis. Dernæst er du selvfølgelig nødt til at anskaffe de essentielle ting som mad- og vandskåle, en hundekurv, en snor eller sele til at gå tur med, hundefoder tilpasset racen, legetøj, redskaber til pleje osv.

 

5 råd til en god start med hvalpen

 

  1. Sørg for at gøre transporten fra opdrætteren og til jeres hjem til en behagelig tur. Medbring eventuelt et tæppe, noget legetøj og nogle godbidder for at holde hvalpen beskæftiget undervejs og flytte fokus fra det faktum, at den netop er blevet revet væk fra sin mor og søskende – noget man formentlig vil kunne mærke på hvalpen de første par dage, i form af piben.
  2. Sørg for at give hvalpen masser af nærvær, tryghed og opmærksomhed de første par dage. Det er bedste, hvis minimum en person er hjemme de første par dage, da hvalpen skal vænnes meget langsomt til at være alene hjemme. Man kan altså ikke anskaffe sig en hvalp og lade den være alene hjemme en hel arbejdsdag den efterfølgende dag.
    Det er også en god idé at lade hvalpen sove i sin kurv ved siden af din seng og gradvist flytte den længere væk til der hvor du ønsker hunden skal sove til daglig.
  3. Sørg for at sikkerheden i hjemmet er i orden – ligesom med en baby, er det vigtigt er gøre dit hjem hundevenligt. Det gælder for eksempel blottede el-ledninger, kemikalier, huller i hegnet, trapper og andre genstande, der kan være til skade for hunden.
  4. Det er vigtigt at have fokus på hvalpens renlighed fra start af, da det kun vil gøre hele processen nemmere og hurtigere. Hvalpen skal som ofte besørge, når den er vågnet og efter sine måltider eller hvis den har været alene hjemme i en længere periode. Har du en have, kan du lukke den ud og tisse og ellers må du ud og lufte den.
    Husk at ros hvalpen, når den besørger de rigtige steder og giv ren besked, når den har gjort det de forkerte steder.
  5. Når man betragter sin hvalp, vil man lægge mærke til, at den veksler mellem aktivitet og hvile – begge er vigtige for hvalpen og dens udvikling. Hvis man har børn i huset skal de lære at respektere, at hvalpen skal have fred og ro, når den er træt. Hvalpen har i så stort et behov for motion i den første tid, afhængig af hvilken race det er, men har derimod behov for nye oplevelser, som styrker dens mentale udvikling. Man bør for eksempel stimulere hvalpen i at bruge alle dens sanser, heriblandt dens lugtesans.

Ved du ikke helt om du skal vælge en racehund eller et gadekryds, og hvad der i så fald passer bedst til dig, så læs med her og bliv lidt klogere på, hvad det vil sige at have racehund og gadekryds.

Der er en myte, der går på, at gadekryds er sundere og levere længere en racehunde, men den skal man vidst kun tage med et gran salt. Man skal også huske på, at man med et gadekryds får flere forskellige behov at tage hensyn til, i og med at hunden er en blanding af flere racer.

 

Gadekryds

Et gadekryds er en blandingshund, der ikke tilhører en bestemt race, da det er en blanding af to eller flere forskellige racer.

Er du på udkig efter et helt bestemt udseende eller egenskab hos hunden, bør du uden tvivl vælge en racehund. Selvom en blandingshund for eksempel har golden retriever i sig, er der ikke nogen garanti for at blandingshunden, har noget at gøre med en ægte golden retriever. Man kan altså ikke vide siger sikker med gadekryds. Det skal dog også siges, at uanset racehund eller gadekryds, er alle hunde forskellige og har forskellige personligheder ligesom mennesker.

Gadekryds kan dog være nogle rigtig skønne hunde, men det kan være lidt sværere at vide på forhånd, hvordan det vil komme til udtryk.

 

Få større garanti med racehunde

En racehund er en ID-mærket hund med stamtavle, der er en garanti for, at det virkelig er den race som opdrætteren sagt det er. En stamtavle angiver navne og stambogsnumre på hundens forfædre i tre generationer. På stamtavlen kan der blandt andet være angivet oplysninger om forældre og bedsteforældres prøve- og udstillingsmeritter. Der kan også stå oplysninger om hundenes sundhedstilstand, at de har været undersøgt for bestemte arvelige lidelser. Stamtavlen er ikke et garantibevis, men den siger noget om hundens baggrund. Med en dansk stamtavle har du mulighed for at deltage i udstillinger, prøver mm. samt at få stamført hvalpe efter hunden, hvis de pågældende krav til racen er opfyldt.

Med en racehund er der altså lidt større garanti i forhold til hundens sind, egenskaber og helbred sammenlignet med et gadekryds. Så hvis du for eksempel har ambitioner om at deltage i konkurrencer eller avle på hunden, kan det være en rigtig god idé at anskaffe dig en racehund fremfor et gadekryds.

Man må altså gøre op med sig selv, hvad det er man ønsker i en hund, og om det udelukkende er et kæledyr eller om den skal tjene til andre formål. Der er såmænd ikke noget rigtigt eller forkert gadekryds kan være lige akkurat så skønne som racehunde.

Der er mange ting, der skal forberedes og gøres klar inden man anskaffer sig en racehund eller i det hele taget bare en hund. Det er et stort ansvar at have en hund, der vil ændre dit liv radikalt.

Du er nødt til hele tiden at tage hensyn til hundens behov før dine egne. Det er derfor vigtigt, at du gør de forskellige scenarier op med dig selv, inden du anskaffer dig en hund.

 

Det bør du overveje inden du køber hund

En hund er ligesom et barn, den kan ikke klare sig selv og du er hele tiden nødt til at tage dig af den. Her finder du en liste over de ting du bør overveje, inden du anskaffer dig en hund.

 

  1. Økonomi: først og fremmest må du overveje, om du har økonomisk overskud til ikke kun af anskaffe dig en hund men også i det hele taget at have en hund. Det er dyrere at anskaffe sig en racehund end en blandingshund, hvorfor du må gøre op med dig selv, om du har råd til det eller om ikke andet etablere en opsparing til det. Derudover er det også dyrt at have en hund i forhold til foder, dyrlægeregninger osv. Man er også hele tiden nødt til at have økonomisk overskud til uforudsete udgifter i forbindelse med sygdom eller lignende.
  2. Tid: det er meget tidskrævende at have en hund, dels da den skal luftes tre gange om dagen, men udover det skal den også aktiveres i form af leg. Nogle hunde skal desuden aktiveres meget mere i forhold til andre, hvilket også er en god faktor at tænke over, inden man beslutter hvilken hund man vil anskaffe sig.
  1. Pasning: det er en god idé at etablere pasningsmuligheder, inden man anskaffer sig en hund, så man ikke lige pludselig står med håret i klemme.
  1. Opdragelse: ligesom et barn skal en hund også opdrages, og det er noget man er nødt til at gøre fra den er hvalp af. Nogle racer vil formentlig lystre bedre en andre, hvorfor det er en god idé at undersøge hvordan lige netop den racehund, du vil anskaffe dig skal opdrages.

 

Hvilken racehund passer til dig?

Racehund er ligesom mennesker meget forskellige, hvorfor det er en god idé at overveje, hvilken racehund, der passer bedst til dig og din situation. Nogle får måske forelsket sig i en bestemt race, men må måske senere indse, at den type hund krævede for meget og derfor ikke var det rigtig valg for dem. Det kan derfor være en god idé at læse en masse om de forskellige racer, inden du beslutter dig. Eller kontakte en god opdrætter og forklare dem din situation og få hjælp og vejledning til at vælge den racehund, der passer til lige netop dig.